ORTONYXI
Ortonyxi er bøjlebehandling af en nedgroet negl, der for mange – unge som ældre – er et stort og smertefuldt problem.
Den statsautoriserede fodterapeut vurderer hvilken behandling, der er bedst ved en nedgroet negl. Det vil ofte være ortonyxi, der straks lindrer symptomerne.
Bøjlen formes efter den pågældende negl og fastholdes med lim.
Herefter vil bøjlen udøve et lille træk, så neglesiderne løftes fra neglefalsene. Behandlingen gør ikke ondt, og bøjlen generer ikke efter påsætningen. Bøjlen korrigeres med jævne mellemrum indtil neglen opnår en naturlig form.
Sideløbende med ortonyxi er der behov for vejledning om egen pleje, fodtøj, fodgymnastik og andet, som kan bevare sunde fødder eller give øget mobilitet.
Efter henvisning fra egen læge til ortonyxi hos en statsautoriseret fodterapeut giver den offentlige sygesikring 50 % i tilskud til et begrænset antal behandlinger.
Medlemmer i sygesikring danmark i gruppe 1 og 2 får tilskud til ortonyxi.